Skivum Beboerforening / Skivums Lokalhistorie

Skivums Lokalhistorie

ET UDDRAG OM SKIVUMS HISTORIE
 
Skivum og omegn er fuld af myter og oldtidsminder. Det siges, at man i fordums dage kunne sejle til Skivum. Et sagn fortæller, at en dronning i fordums dage kom sejlende til Skivum. Området har sikkert været meget lavvandet, så hun rejste sig op i båden og udbrød: ”Skiv om”. Sagnet siger at det er derfor byen kaldes Skivum.
 
Omkring det tidspunkt hvor det danske flag, der er det ældste nationalflag i verden, i følge sagnet, under Valdemar Sejrs korstog mod Esterne, ved slaget ved Lyndanisse i Estland 15. juni 1219 “faldt ned fra himlen blev grundstenen til Skivum kirke lagt.
 
Omkring 1231 benævnes byen Skithum, som kommer fra det oldnordiske ord skith, der betød gærde af tynde kløvede træstammer eller var benævnelsen for rummet indenfor Indhegningen. Der har sikkert lagt en eller flere gårde indenfor denne indhegning. Det er nok mere sandsynligt, at det er på denne måde navnet er opstået, for hvorfor skulle en dronning sejle til Skivum, når hun sikkert kunne sejle direkte til Nibe eller Ålborg?
 
Skivum kirkes Skib og kor er fra romansk tid, opført af granitkvadre på sokkel med skråkant. Inde i kirkens våbenhus ses en anseelig runesten, der i 1654 stod i kirkegårdsdiget, indskriften på stenen lyder: Moderen Thyra og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumler efter ki.. den “hupska”; han var den bedste og største af landmænd i Danmark.
 
Ottebakken, der er beliggende lige vest for byen på vejen mod Vegger, har i fordums dage været gravplads for høvdinge. Arkæologer har undersøgt hovedgraven på toppen samt konstateret fire andre stormandsgrave.
 
Længere mod vest på det lave bakkedrags syd skråning fandtes menigmands grave. Byen lå den gang på nord skråningen af bakken, hvor der er fundet rester af hustomter.
 
Efter kristendommens indførelse opførtes Skivum kirke og byens indbyggere flyttede nu med og grupperede sig om den nye helligdom.
 
Skivums første skole bestod i sin enkelthed af våbenhuset til Skivum kirke. Her var der undervisning en gang om ugen. Det foregik som regel ved at degnen efter gudstjenesten underviste børnene. Senere blev børnene samlet på en gård hvor degnen så overhørte hvad de kunne. Da skoleloven blev indført i 1739 blev der indført regelmæssig skolegang, men først efter 1814 skulle alle børn gå i skole. Pogeskolen blev oprettet i 1889 og forskolen blev bygget i 1890. Den gamle skole blev nedrevet i 1942 da man påbegyndte opførelsen af den nye hovedskole. Denne skole er i dag privatbolig. Den tilhørende gymnastiksal er nu byens forsamlingshus.
 
Skivum var i gamle dage et driftigt samfund. Man havde Købmandsforretning, brugsforening, smedje og kro. Der var telefoncentral og senere da der begyndte at komme mange automobiler på vejene begyndte brugsen også at sælge benzin ligesom der blev oprettet et værksted, også med benzintank, for reparation af disse nymodens skabninger. Senere i årene efter 1960 har der også været 2 vognmandsforretninger, En fragtmandsforretning, Radio & TV serviceværksted og Værksted for Service og montering af radiotelefoner og biltelefoner til læger, dyrlæger, vognmænd og maskinstationer.
Serviceværksted for Radio og radiotelefoner befandt sig på adressen Mosbækvej 29, hvor værkstedet stadig ligger.
Ejendommen Mosbækvej 29 var en gang den største gård i Skivum, men blev senere udstykket og flyttet uden for byen og fik navnet Borregård.
På Mosbækvej 29 boede tidligere en maler, Johannes Woidemann, der var gift med Jensine Kristine Nørgård Nielsen. Hun benævnes også i byens jargon som ”malersine”. Maler Woidemann var en tørstig sjæl og drak meget brændevin. Det fortælles om ham, at en gang han var nede i Skivum krat for at male, blev så beruset at han måtte køres hjem, liggende på en trillebør. Jensine havde en bror, Niels Nørgård også kaldt ”krølle”. Da Jensine blev gift byggede han et lille betonhus på et lille stykke hedejord ude ad Mosbækvejen. Her omkring 3 kilometer ude ligger i dag en lille plantage på begge sider af vejen. Plantagen benævnes bland folk som ”krølleskoven”. I dag er nogle enkelte murbrokker det eneste tegn på at der har ligget et hus på dette sted. ”Krølle” var også ivrig amatørfotograf, og tog mange billeder af byen på den tid. Vi kan i dag takke ham for mange gode billeder af byen og dens omgivelser.
Mosbækvej 32, var i gamle dage byens driftige kro. Her var det Lange familien der regerede. Her var udskænkning til de vejfarende og der var staldplads til heste, hvis man var på en længere rejse og ønskede at overnatte.
Skivum telefoncentral blev oprettet i 1913 og lå i en ejendom bag ved Skivumvej nr. 62. Her passede Thomelly Jensen centralen. Senere overtog sønnen Kristian ejendommen da Thomelly, i 1942, byggede et nyt hus, Skivumvej nr. 64, og flyttede telefoncentralen hertil.
 
Søndag den 8. juli 1906, afholdtes der i Skivum et møde hvorpå man besluttede at oprette en brugsforening for Skivum pastorat. På mødet købtes Købmand Niels Nielsens købmandsforretning med tilhørende ejendom for en sum af 6.500 kroner. Købmand H.L. Larsen fra Kalundborg blev foreningens første uddeler. Der skulle opføres en ny brugsforening på Skivumvej nr. 52. Byggeriet skulle stå færdig den 1. oktober 1910.
Det benævnes også at vandværksforeningen skulle have ret til vandværket som stod på ejendommen samt kørsel hertil. Vandværket er senere flyttet ned på Vester Skivumvej. 1. april 1912 bliver der oprettet telefonforbindelse til brugsen. 1916 bliver der indlagt elektrisk lys og kraftstrøm i brugsens lokaler. Den 25. marts 1981 vedtages at opløse foreningen. Uddeler Jens Vejen, der var ansat som uddeler fra 1. juli 1940, blev således den sidste uddeler i Skivum brugsforening.
 
Kilder: Skivumbogen fra 1988 af Poula Jensen samt Lokale beretninger.
 
Eventuelle rettelser eller kommentarer til ovenstående bedes rettet til Poul Rosenbeck - tlf 20 67 07 41 Mail: poulrosenbeck@yahoo.com
I forsamlingshuset har det igennem rigtig mange år været opført revyer på den gamle scene - se bare disse gamle fotos !
Skivum og omegns Beboerforening